Chopmo's Weblog

Som jeg også har blogget om tidligere, er jeg i gang med at lave railsforum.dk, et dansk forum for Ruby on Rails udvikling. Jeg mener virkelig, der er brug for et forum til de danske Ruby-udviklere (separat blog entry om det senere), og jeg fortryder ikke, at jeg har kastet mig ud i projektet.

Men…jeg er ikke ret god til at designe selve sitet. Slet ikke spor god, endda. Heldigvis har nogle flinke mennesker tilbudt deres hjælp og gode råd, men alligevel har jeg, og jeg alene, præsteret at få det til at se sådan her ud:

Ikke så kønt…? Nix, absolut ikke. En af de kommentarer jeg har fået er, at man får det ret dårligt af den blå baggrundsfarve efter noget tid. Touché!

Logoet er ellers ret fedt, synes jeg. Det er designet af min gammle ven Anders, som gav mig dette materiale at lege med:

Hmm…primær farve? Sekundær farve? Kontrast farve? Gad vide hvad de skal bruges til. Nok i hvert fald ikke det, jeg har fået ud af dem

Da det stod klart for hele aarhus.rb gruppen, at jeg ikke kunne klare opgaven alene, sprang den venlige sjæl Christoffer til med dette forslag:

Det ligger helt klart tættere på det, jeg selv havde forestillet mig. El Dorados oprindelige design er lidt for kantet og business-agtigt efter min smag. Og der er for mange farver. Jeg kan godt lide, at Christoffers forslag er så simpelt.

Men forslaget er bare en mockup (dvs. det er bare lavet i Photoshop), så her til aften har jeg kæmpet med at få selve websitet til at se ligesådan ud.

Her er resultatet indtil videre:

Jeg er meget godt tilfreds indtil nu, men der er selvfølgelig et godt stykke vej igen.

Gode forslag modtages meget gerne.

Her i Østjylland fik vi 1. november 2009 en ny TV-kanal. Og ja, den hedder Kanal Østjylland.

Som det meste andet lokal-TV er indholdet ikke rigtigt værd at samle på. Her til aften faldt vi over et fint indslag om giraffer, men det viste sig at være produceret af TV2/Østjylland, og det må vel siges at være i hvert fald halv-professionelt.

Det er nu også ligemeget. Dårligt fjernsyn er der masser af, og det kan ikke i sig selv få mig til tasterne.

Hvad der virkelig forarger mig er, at kanalen er fyldt til bristepunktet med kristen propaganda. Faktisk viser lidt research as 9 ud af 28 sendetilladelser til kanalen er givet til kristne organisationer!

Det er da for langt ude?? Meningen med den kanal var vel, at den skulle bringe lokalt stof fra Østjylland, da ikke at den skulle forkynde det kristne budskab?

Nu er det ikke nogen hemmelighed, at noget af det allerværste jeg ved er missionerende religiøse mennesker. Jeg kan acceptere at folk vælger at være religiøse, men jeg synes i den grad, det er noget, man skal holde for sig selv. Uanset, hvilken religion man bekender sig til.

Jeg har været vegetar hele mit liv, og det er jo også en slags livssyn. Men jeg kunne aldrig drømme om at prøve at overtale andre mennesker til at blive det. Jeg har intet imod at snakke om det, men det skal være fordi folk selv er interesserede, ikke fordi jeg skal prøve på at omvende dem.

Og uanset hvad man prædiker: En kanal, der i bedste TV-shop stil går målrettet efter den dummeste eller mest uselvstændige del af befolkningen, det kan jeg simpelhen ikke se, hvad vi skal bruge til.

Her til aften kom jeg til at tænke over noget underligt, som jeg gerne vil fortællle lidt om. Og nej, det har ikke noget med klima eller COP15 at gøre.

Det har været en ret dårlig aften, faktisk. Mea ville ikke sove, og det betød at tiden nærmest forsvandt. Vi ventede og ventede på at hun skulle falde i søvn, og jeg kunne ikke finde ud af at bruge alt den tid, hvor det var Kristine, der havde tjansen.

Det er virkelig noget, jeg er nødt til at blive bedre til. Og jeg gætter på, det er en meget almindelig begynderfejl som nybagt forælder. Når man har barne-fri, så skal man også sørge for at udnytte det i stedet for at involvere sig i pasningen på den mest meningsløse måde: Ved at sidde og vente!

Men som sagt kunne jeg ikke finde ud af andet her til aften, og det drænede mig virkelig for energi. Jeg kunne ikke rigtigt komme i gang med noget, så jeg sad bare og små-læste de mange, mange sædvanlige nyhedskilder. Facebook, Twitter, blogs, aktiekurser, pol.dk osv. osv.

Når man er passiv, så forsvinder ens energi. Nu kommer så faktisk den ene fornuftige tanke, jeg har haft i aften. For hvis man er aktiv, så får man ekstra energi! Tada!! Det er ligesom når en mor ammer sit barn. Jo mere barnet dier, jo mere mælk bliver der produceret. Måske lidt en søgt sammenligning, men jeg tror faktisk, årsagen er nogenlunde den samme. Når vi er aktive og får lavet en masse ting, så kan kroppen jo godt se, at vi har brug for en masse energi. Men hvis vi er passive kan den slappe af, blive træt og lade op til hårdere tider.

Og så går sådan en som mig helt i kulkælderen rent psykisk, for jeg bliver alt for utilfreds med mig selv, når jeg føler at jeg spilder tiden.

—

Update: Dette indlæg handler om torsdag aften, men jeg fik det ikke skrevet færdig før nu.

Forrige mandag, dvs. for snart to uger siden, skrev jeg en mail til Tryg for at spørge til status på en forsikringssag. Da jeg i tirsdags stadig ikke havde fået svar, skrev jeg til dem igen:

Helt ærligt...

Kan det virkelig passe, at en virksomhed som Tryg ikke kan finde ud af at svare på en email??

Og jeg har stadig ikke hørt fra dem, så det kan åbenbart godt passe.

Måske er det noget med forsikringsselskaber generelt. Mondux har også flere gange syltet mails fra mig. Og da jeg efter to uger rykkede dem i ret uhøflige vendinger, havde de tilfældigvis færdigbehandlet min sag netop den dag…hmm.

Det forbandede er bare, at man ikke rigtigt kan klare sig uden forsikringer. Så hvad er det mindst dårlige selskab, vi har her i landet?

I dag har været en af de sjældne dage, hvor alt bare har fungeret for mig!!

Tillad mig at springe direkte ud i en kedelig opremsning:

• Det er gået rigtigt godt på arbejdet. Jeg har fået lavet mere end jeg havde regnet med, og vi er klar til at lave en supergod demo i morgen.
• Vi har sunget generalprøve med TakeNote, og vi er bestemt også klar til dobbelt-koncert i Nordjylland på søndag. Det kom til at lyde rigtigt godt!
• Jeg har genopdaget Spiritual Beggers og Tori Amos.
• VMwares aktie er steget (OK, kun en kvart procent, men alligevel!)
• Jeg havde en hyggelig snak med min lillebror, der har fødselsdag i dag.
• Her til aften var Mea umulig i timevis, men hun faldt i søvn i mine arme efter få minutter.

Alt sammen til trods for, at jeg blev jaget ud af sengen kl. 6 efter kun 5 timers søvn. Nogle gange fungerer alting bare. Måske er det noget med biorytmer? Jeg har tit tænkt på, at jeg ville sætte mig ind i det fænomen, for jeg ved faktisk ikke, om det bare er ren overtro eller ej.

Desværre har mine gode biorytmer ikke været stærke nok til at forplante sig til mine omgivelser. Mea vågnede kl. 5 i morges og ville ikke sove videre. Så hendes rytme har været skæv hele dagen, og hun har derfor været ret umulig. Det har selvfølgelig også betydet, at kristinept har haft en hård dag. Og stemningen blev efter sigende ikke bedre af, at Mea skulle vaccineres til middag. Alt imens jeg sad på mit kontor i IT-huset med hovedtelefoner på og kodede på livet løs, helt opslugt af et spændende projekt, der bare kører som det skal.

Min mor havde virkelig også hænderne fulde med at skulle styre Mea her til aften, mens vi havde kor. Hun ville hverken sove eller spise. Alt imens jeg stod og sang på livet løs med mit dejlige kor i vores dejlige musikrum.

Nogle gange er livet ikke helt retfærdigt…

Det er ikke hver dag, man møder en helt ny følelse. Altså opdager en følelse, man slet ikke kendte til eksistensen af. Det skete for mig i aften, og det var desværre ikke noget behageligt møde.

Kristine er til julefrokost, og jeg har derfor for første gang været alene med Mea hele aftenen. Det meste af tiden er det gået rigtigt godt. Hun har med stor præcision sovet 45 minutter af gangen (som babyer åbenbart gør i første “søvnfase”), hun har spist de flasker jeg har givet hende og er blevet mæt af dem. Og ikke mindst har hun leget og grinet til mig og været en fantastisk nuttet lille unge. Jeg har endda fået nogle gode billeder af hende, som jeg snart lægger på bloggen.

Men omkring klokken halv ti begyndte det at gå galt. Hun plejer altid at blive lidt pylret, når det er ved at være (dagens sidste) sengetid, og det var hun også i aften. Det plejer altid at kunne klares med, at man ruller en dyne om hende og går rundt og rundt og rundt i huset indtil hun pludselig opdager, at hun da egentlig er megatræt og går ud som et lys. En rutine, der plejer at tage måske et kvarters tid.

Det lykkedes også i aften…næsten. Det tog længere tid end normalt, og da jeg endelig fik hende lagt i seng, vågnede hun op igen med det samme. Det er desværre heller ikke så usædvanligt, og jeg tog hende bare med op i stuen igen.

Men nu var der pludselig ingenting, der duede. Hun blev mere og mere pylret og græd og skreg højere og højere. Jeg prøvede at give hende noget mere at spise, men hun ville ikke have det. Jeg prøvede at skifte hendes ble, men det hjalp også kun meget kortvarigt. Så jeg endte med at tage bleen helt af hende og lade hende ligge på puslebordet lidt, for det plejer altid at gøre hende rolig.

Og nu begyndte hun bare at skrige højere og højere, mere og mere panisk. Når børn skriger på den måde, lyder det jo som om, de er ved at dø, og jeg ved udmærket godt, at man bare skal tage en dyb indånding og holde hovedet koldt. Det går nok alt sammen. Men i aften nåede hun op i et gear, som jeg aldrig har hørt hverken hende eller noget andet menneske være oppe i. Hun græd, hvinede, hylede og skreg så højt og så længe, at hun slet ikke kunne få luft, tårerne løb ned af hendes kinder og arme og ben piskede rundt i vild hysteri. Hvad var der galt?? Det var umuligt at tale, nusse, Sssh’e, vugge hende til ro. Hun lå bare der med bar numse og var fuldstændig panisk, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op.

Og så var det, den fremmede følelse ramte mig: Frygt for min datters liv. Selvfølgelig var det noget pjat, men jeg var seriøst bange for at der var noget helt, helt galt med hende. Hun havde faktisk haft held til at overbevise mig om, at hun var i fare. Jeg var overrasket over, at det var så uventet en følelse. Nu har jeg trods alt været far til en lille baby i tre måneder, så jeg ved jo godt hvad det vil sige at være bekymret for sådan en lille størrelse. Noget af det knap så sjove ved at blive forælder er jo netop, at man får mere at bekymre sig om. Men dette her var mere end bare bekymring, det var frygt. Den virkeligt lede, kolde og skarpe følelse man får, når man bliver rigtigt bange for noget. Og det underlige og ukendte denne gang var, at frygten ikke handlede om mig selv, men om et andet menneske, som jeg havde det totale ansvar for.

Heldigvis viste det sig, at verdens undergang kunne afværges (eller i hvert fald udskydes) med ca. 50 ml modermælkserstatning. Hun var selvfølgelig bare sulten! Igen! Jeg havde ladet mig snyde af, at hun var for hysterisk til at tage imod flasken første gang, jeg tilbød hende den.

Efter ganske kort tids gufferi var alle sorger glemt, og hun lå på sengen og grinede til mig som en lille marcipangris (må man kalde sin datter det?) og sagde “Gu gu guuuu”. Jeg hørte det som “He he, der fik jeg dig”.

Alt var vel. Jeg forestiller mig, at jeg har lignet en karikatur på en småbørnsfar med rander under øjnene og håret strittende ud til alle sider. Og hun lå og hyggede sig med at gurgle lidt i modermælkserstatning og kigge lykkeligt op på mig.

Så pigen var glad igen, og et kvarter senere sov hun dybt. Men jeg var godt nok rystet over, at det kunne køre så langt af sporet.

Så nu sidder jeg og fordøjer aftenens oplevelse med et glas rødvin og en franskbrød med Den Forbudne Ost. Og glæder mig rigtigt meget til at Kristine kommer hjem lige om lidt. Jeg har lært noget af i aften, men det skulle overraske mig meget om ikke hun finder en ny måde at tage røven på mig på næste gang.

Vi er stadig ovenud tilfredse med barnet. Hun er endnu sødere, end der stod i brochuren!

Den seneste charmeoffensiv går ud på at sige en masse små og store lyde. Selvfølgelig kun, når hun er i godt humør, og det er hun især om morgenen.

I går morges fangede vi hende på video:

Nuttet, yes? Måske ikke ligefrem stor prosa, men det lyder da som noget, der kunne blive til ord en dag.

En anden ting, vi tilfældigvis fangede, var hendes vel nok hidtil største motoriske triumf, nemlig da hun (næsten) uden hjælp fik bakset sutten ind i munden med hånden!

Se selv:

Indrømmet, jeg hjælper hende lidt ved 0:32. Indrømmet, hun bruger munden mere end hånden. Indrømmet, hendes plan var nok egentlig at putte hånden ind i munden, og sutten var bare i vejen. Men det ændrer ikke ved, at hun putter sutten i munden…med hånden!!