Skip to content
26/09/2011 / chopmo

Farvel Facebook

I dag tog jeg en beslutning, der har været undervejs i lang tid: Jeg lukker min Facebook konto.

Det er ikke fordi, jeg er specielt paranoid eller bekymret om, hvad folk kan se om mig. Jeg har altid betragtet alt på min Facebook profil som offentligt tilgængeligt, og jeg har ikke noget imod at enhver kan se de ting, jeg poster. Derfor har jeg heller ikke personligt haft noget imod at alt indhold på Facebook gradvist bliver tilgængeligt for flere og flere. Selv om jeg bestemt godt kan forstå dem, der har.

Men Timeline og især Social Reader er et kvalitativt skift i en retning, jeg ikke bryder mig om. Jeg kan i den grad ikke se det fede i, at ting automatisk bliver vist på min wall. Og det er det, der er det nye i Social Reader: Hvis jeg læser en artikel på f.eks. Washington Post, så vil det kunne ses på min wall. Det er en meget anderledes måde at dele ting på, end hvis man selv poster det. Kombineret med Timeline vil det blive muligt at tegne nogle meget detaljerede profiler af folk, langt tilbage i tiden. Det er åbenlyst for mange, men uigennemskueligt for endnu flere.

Og jeg ved godt at det er et tilvalg lige nu, men det er næsten alt til at starte med. Det er et ret tydeligt signal om, hvad det er for en type socialt netværk, Facebook gerne vil lave på lang sigt. Og det er også helt cool, det bliver bare uden mig.

Jeg læste et sted at masser af mennesker nu lukker deres konti som reaktion på de features, der blev annonceret for et par dage siden. Og ret hurtigt gik det op for mig, at det er også det rigtige for mig at gøre. Generelt har jeg ikke spor imod sociale netværk. Jeg er både på Twitter, LinkedIn og Google+ (sådan halvt). De to første har en værdi for mig, som jeg nemt kan sætte ord på og værdsætte. Den sidste ser jeg stadig lidt an. Måske lidt mere nu hvor jeg slipper Facebook.

Facebook var faktisk en stor oplevelse for mig i starten, hvor jeg (ligesom alle andre) sad og gravede gamle skolevenner og andre bekendte frem. Det var da helt vildt sjovt at se, hvad der var blevet af dem! Efterhånden som månederne gik, blev det mindre og mindre interessant, og til sidst endte jeg med at hide mange af dem. Det er ikke noget personligt eller fordi, jeg synes deres liv er kedeligere end mit, men jeg kender dem bare ikke længere. Der var vel en grund til at vi ikke holdt kontakten eller ikke har kontaktet hinanden igen siden dengang for længe siden. At følge hinandens updates på Facebook tæller i den grad ikke som “at holde kontakten”.

Noget helt andet er, at jeg er alvorligt træt af altid at vide hvad der foregår i mine venners liv. “Nå, har du fået ny bil…ja, det så jeg egentlig godt på Facebook. Hø hø.” Det er også en af de ting, der var meget sjovt i starten, nu er det bare anstrengene. Jeg savner faktisk at være spændt på at høre om, hvad der er sket for folk.

Og noget tredie er, at Facebook får noget frem i mig selv, som jeg ikke kan lide. Hvis jeg skriver en status update, så tænker jeg rent faktisk på, hvor mange der liker den, og hvem der mon kommenterer på den. Det er vel bare almindelig forfængelighed, vi vil jo allesammen gerne være populære og sjove og kloge. Men jeg føler mig alligevel lidt ynkeligt tilpas over at tænke på den måde, specielt når jeg ved hvordan det alligevel bare flyver forbi folks nyhedsstream og deres opmærksomhed, nærmest ligegyldigt hvad jeg skriver.

Nå ja, en ting mere. Der er faktisk flere ting end jeg lige troede. Når jeg læser min egen stream, så kan jeg blive helt flov over, så ligeglad jeg somme tider er med det hele. Og det er virkelig ikke fordi, jeg er ligeglad med mennesket bag hver update, men altså…det er jo bare Facebook. På en platform hvor så stor en del af indholdet bare er for sjov, eller måske lidt for alvor (men aldrig sådan HELT for alvor), så kan jeg ikke holde koncentrationen rent følelsesmæssigt. Det farer bare forbi, meget hurtigt. Og hovsa, så var der en der var gravid eller nogen der lige har fået barn eller købt et hus. Somme tider kigger jeg på de nyheder i under et sekund, så er jeg videre til det næste. Sikkert et billede af nybagte muffins. Er det en fed måde at behandle sine venner på? Jeg synes det egentlig ikke.

Sidste ting: Facebook er spild af tid for mig. Jeg nyder det ikke længere, men jeg kan alligevel ikke lade være med at checke det næsten hver dag. Og hver gang bliver jeg lidt mere ligeglad med det hele.

Så farvel Facebook, og tak for en masse sjove oplevelser dengang for længe siden.

Som sagt kan I stadig finde mig andre steder – der er links til det hele her.

Reklamer

4 kommentarer

Skriv en kommentar
  1. jensdrejer / sep 26 2011 20:50

    Det var et meget spændende indlæg, som satte mange tanker i gang. “Det er åbenlyst for mange, men uigennemskueligt for endnu flere”….. jeg hører helt klart til den sidste gruppe. Derfor prøver jeg at følge lidt med i kritikken og så håber jeg, at jeg på den måde kan vurdere hvornår jeg selv synes det er på tide at stå af…… jeg synes i hvert fald ikke det er okay, hvis FB begynder at offentliggøre hvilke sider jeg har besøgt på nettet. Det er jo overvågning….. og det er jo ikke bare et spørgsmål om at offentliggøre det eller ej. Men hvis FB kan se og registrere alle sider jeg besøger på nettet, så er det fandeme uhyggeligt. Og det burde da også være ulovligt……. det er det forhåbentlig også. I hvert fald her i landet…….

    • chopmo / sep 26 2011 21:22

      Jeg er glad for, at du kunne bruge det til noget!

      Og nej, så vidt jeg ved må de ikke spore din færden på nettet uden din accept. Min pointe var at mange mennesker er hurtige til at acceptere de dialoger, der kommer op på Facebook. Hvis man bliver spurgt om en bestemt app må få adgang til ens profil, så vil mange brugere have svært ved at gennemskue at den app ikke er begrænset til selve facebook.com, men altså også kan samle data ind fra “partner-sites” som f.eks. Washington Post og Spotify.

      Det er jo en rigtigt god ide at følge med i, hvad der kommer af nyheder, og mainstream medierne er efterhånden ret grundige til at dække det på en tilgængelig måde. Jeg fik tilsendt et par ret gode artikler fra Berlingske:

      http://www.b.dk/tech/facebooks-tidslinje-er-guf-for-hackere

      http://www.b.dk/globalt/facebook-beskyldes-for-overvaagning

  2. Maja E. / sep 27 2011 09:30

    Hej Jacob
    Tak for en utrolig meget mere værdifuld og tankevækkende ytring end hvad der kan klemmes ind på en facebook statusopdatering 🙂
    Jeg er enig med dig i det hele.
    Min egen modreaktion, har jeg opdaget, er, at jeg bliver enormt sky og forsigtig med mine statusopdateringer – man tegnes jo som person i mange tilfælde af de opdateringer der ligger på facebook. Og de kan jo aldrig være fyldestgørende, vel?
    En anden ting, jeg har bemærket er, at man glemmer, hvem man taler til på facebook. Dvs. man lægger indforståede statusopdateringer ud til de venner, som man kender godt og som man også ser til hverdag – og glemmer, at alle de 150-200 andre ‘venner’ man har på facebook også læser ens statusopdateringer. Derfor kommer man til at være mere privat, mere indforstået og mere misforstået end man tror. Hvilket kun forstærker min egetn status-opdaterings-berøringsangst.

    Jeg tør ikke helt Google+ endnu. Men er at finde på LinkedIn, hvis der er noget 🙂

    • chopmo / sep 27 2011 11:59

      Hej Maja!

      Tak for kommentaren 🙂

      Det er virkelig sjovt så forskelligt folk behandler deres statusopdateringer. Vi to tænker vist lidt for meget over det, men mange går i den anden grøft og hælder hvad som helst ud over deres venner.

      F.eks. “Er lissom bare så trist i dag….”. Eller “Øv, nu gik det lige så godt….”
      Den slags halve updates hader jeg virkelig 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s